Online læge

Fri adgang til nem og hurtig lægehjælp via mobilen.
circle

Som en del af vores forebyggende sundhedstiltag har bidragsbetalende medlemmer af P+ fri adgang til nem og hurtig online lægehjælp via mobiltelefonen.

Online læge skal, sammen med online psykolog, give medlemmerne mulighed for at komme tidligere i gang med at sætte ind over for både psykiske og fysiske skavanker. På den måde håber vi, at vi kan forhindre, at vores medlemmers psykiske og fysiske problemer vokser sig større – også i en travl hverdag.

Læs mere om P+'s forebyggende sundhedstiltag her.

Få en nemmere og mere tryg hverdag

En online læge gør det let at få hjælp, når du og din familie har brug for det. Online lægen dækker nemlig også din ægtefælle eller samlever samt hjemmeboende børn.

Online lægen kan give lægefaglig rådgivning, udskrive recepter og henvise til yderligere behandling. Du kan fx benytte dig af online læge i weekenden, hvis du har svært ved at komme igennem til egen læge, ikke kan finde tid til det eller er ude at rejse. Det giver tryghed for dig og din familie - både til daglig og i ferien.

Kort ventetid, lang åbningstid – året rundt

Online læge er åben alle dage, året rundt. Og ventetiden er oftest kun få minutter.

Du kan kontakte online læge:
Hverdage mellem kl. 08.00 - 22.00 
Weekend og helligdage mellem kl. 08.00 - 18.00 

Online læge tilbydes i samarbejde med sundhedsappen Hejdoktor.dk

Husk også online psykolog

Et godt mentalt helbred er afgørende for ens trivsel, men akademikere føler sig i stigende grad ramt af stress og mistrivsel. Derfor indgår online psykolog som en del af P+’s forebyggende sundhedstiltag. Det giver dig mulighed for at få hurtig hjælp, inden problemerne vokser sig for store.

Læs mere om online psykolog herarrow-right
Spørgsmål og svar
Generelle spørgsmål
Medicinske spørgsmål
Teknisk