Din pensionsordning
Tryghed gennem hele livet
I P+ består din pensionsordning dels af en opsparing til din alderdom og dels af en sundhedsordning og forsikringer, der dækker dig og din familie, hvis uheldet er ude. Det giver tryghed igennem hele livet.
Hovedparten af indbetalingerne til din pension går til din opsparing, som vi investerer for at få den til at vokse. En mindre del af indbetalingen går til dine forsikringer.
Tilpasset akademikere
Vi har sammensat en standardpakke, der passer til en akademikers typiske behov. Men det kan være, at det passer bedre til netop dig at fx spare mere op i en ratepension eller at ændre på størrelsen af dine forsikringsdækninger.
Via topmenuen på denne side kan du læse mere om dine opsparingsmuligheder, forsikringer og vores sundhedstiltag. Du kan også finde en ordbog og vejledninger, som kan hjælpe dig videre og gøre dig klogere på din ordning.
Hvis du ønsker at tilpasse din ordning, kan du gøre det på Min pension eller ved at kontakte os.