circle

Snyder du dig selv for flere hundrede tusinde kroner? 

Der kan være mange penge at spare ved at samle dine pensionsordninger et sted med lave omkostninger.

Der kan være stor forskel på, hvor meget du betaler i omkostninger, når du har en pensionsordning. Og selv små omkostninger kan have stor betydning for, hvor meget der ender med at stå på din opsparing, den dag du går på pension. 

I P+ er der ikke nogen aktionærer, der skal tjene penge på din ordning. Det betyder, at hele overskuddet går til dig.  

Vi holder desuden dine investeringsomkostningerne nede ved, at størstedelen af vores investeringer bliver varetaget af eksterne kapitalforvaltere. Samtidig er en stor del af vores investeringer passivt forvaltet. Det betyder, at vi investerer bredt i markedet i stedet for selv at udvælge de enkelte investeringer. 

Samlet set betyder det, at du får nogle af branchens laveste omkostninger i P+. 

Spiser omkostninger din opsparing?

Hvis en 30-årig med en månedsløn på 45.000 kr. betaler bare 0,1 pct. ekstra i årlige omkostninger frem til pensionen, kan det betyde, at vedkommende går glip af ca. 300.000 kr. 

Hvis samme person betaler blot 0,3 pct. ekstra i årlige omkostninger, bliver opsparingen i stedet ca. hele 900.000 kr. mindre. 

Eksemplet tager udgangspunkt i en 30-årig, som går på pension som 70-årig. Personen tjener 45.000 kr. om måneden og indbetaler 18,07 pct. af lønnen til pension, hvilket svarer til den aktuelle indbetalingsprocent for akademikere i staten. Der er regnet med et fast årligt afkast på 6 pct. efter omkostninger og skat. Der er fratrukket 8 pct. af indbetalingerne i AMB, og det antages, at 10 pct. af indbetalingerne går til at betale for de forsikringer, der er en del af pensionsordningen. 

Saml dine pensioner et sted med lave omkostninger

Hvis du er en af de mange danskere, der har pensionsordninger flere steder, bør du overveje at samle dine opsparinger ét sted. Især hvis du har en pensionsordning i banken eller i et af de kommercielle pensionsselskaber, hvor omkostningerne typisk er højere end i P+. 

Du kan se en sammenligning af de samlede omkostninger i P+ og i de fem kommercielle pensionsselskaber herunder.  

Få overblik og kom videre på få minutter

Min pension kan du få hurtigt overblik over, om du har flere pensionsordninger, du med fordel kan samle. Du kan også benytte løsningen i vores app.

Hvis du er i tvivl, sidder vores rådgivere klar til hjælpe dig med at vurdere, om det vil være en fordel for dig at samle din pension. Vi tager ikke penge for at flytte en opsparing til os. Og vi står for alt det praktiske, hvis det faktisk en fordel for dig at samle dine ordninger i P+.

Du kan ringe til vores rådgivere på +45 38 18 87 00