Investeringsomkostninger
Du betaler omkostninger, når vi investerer din pension. Investeringsomkostningerne dækker bl.a. over gebyrer til eksterne porteføljeforvaltere, transaktionsomkostninger, når vi køber og sælger værdipapirer, og løn til medarbejderne i vores investeringsafdeling.
Blandt branchens allerlaveste omkostninger
I P+ holder vi dine investeringsomkostningerne nede ved, at størstedelen af vores investeringer bliver varetaget af eksterne kapitalforvaltere. Samtidig er en stor del af vores investeringer passivt forvaltet. Det betyder, at vi investerer bredt i markedet i stedet for selv at udvælge de enkelte investeringer.
Begge dele er med til at sikre, at du har nogle af branchens allerlaveste investeringsomkostninger i P+.
I modsætning til administrationsomkostningerne afhænger investeringsomkostningerne af, hvor stor en opsparing du har. Du kan få en indikation af dine investeringsomkostninger i vores omkostningsberegner.