Mød Louise

Pensionsspecialist
circle

Jeg startede i P+ i 2021 i en nyoprettet stilling som pensionsspecialist, og min hverdag består af en masse forskelligartede arbejdsopgaver, der spænder vidt. Som fagansvarlig er jeg fx involveret i en række projekter, der skal sikre kvalitet og ensartethed i rådgivningen til medlemmerne. Jeg rydder også op i og effektiviserer forretningsgangene, ligesom jeg er med til at ensarte vores produkter, så de bliver nemmere at gennemskue for vores medlemmer.

Selvom jeg er specialist, kan jeg godt lide at vide noget om det hele og have flere kasketter på, og det er der rig mulighed for i P+. Noget af det, der tiltaler mig ved P+, er faktisk, at det er et mindre selskab, hvor man er lidt tættere på tingene. Det er fx nemt at blive involveret i tværgående projekter og have fingeren på pulsen i forhold til, hvor organisationen er på vej hen, og det synes jeg er fedt.

I P+ er der også god mulighed for at få indflydelse – både på ens egne opgaver og i forhold til de løbende projekter. Her er man ikke bare en brik, men en del af et fællesskab, hvor alle bidrager til, at tingene fungerer. Vi er meget på lige fod i det daglige, og helt konkret sidder vi tæt på vores ledere. Det gør det let at få afklaring og sparring, og det er med til at skabe en spændende og afvekslende arbejdsdag. 

”I P+ er der god mulighed for at få indflydelse – både på ens egne opgaver og i forhold til de løbende projekter.”

circle

Louise, pensionsspecialist