P+ går frem i ny undersøgelse af medlemstilfredshed

22. december 2025

circle

P+, Pensionskassen for Akademikere har nogle af branchens mest tilfredse og loyale medlemmer. Det viser Loyalty Groups BrancheIndex Pension 2025, der undersøger pensionskunders tilfredshed.

Fremgangen betyder, at P+ i år går en plads frem og indtager en fjerdeplads blandt de danske pensionsselskaber.

Selvom 2025 igen ser ud til at ende med gode afkast til medlemmer af P+, har året været kendetegnet ved stor geopolitisk usikkerhed og store udsving på markederne.

Derfor er Lene Mortensen, der er medlemsdirektør i P+, også rigtig godt tilfreds med årets resultat.
”Som medlemsejet pensionskasse er tilfredse medlemmer alfa og omega i vores arbejde.

Derfor er vi det også meget glade for, at vi ikke bare fastholder niveauet, men faktisk ser en fremgang på flere områder. Vores gentagne flotte afkast spiller selvfølgeligt en stor rolle, men vi har også øget vores proaktive rådgivning samt styrket sundhedsområdet og vores digitale løsninger, siger hun.

I Loyality Groups undersøgelse får P+ et resultat på 63 i tilfredshed mod sidste års 61. Gennemsnittet i branchen er 57.

Tidligere på året fik P+ også en flot tredjeplads i EPSI Rating Danmarks årlige undersøgelse af kundetilfredsheden i pensionsbranchen. Her ligger tilfredsheden i P+ på 66,5 pct., mens den gennemsnitlige score for branchen ligger på 64,5 pct.