Da Pernille skiftede til P+, fik hun taget stilling til pensionen 

15. april 2026

circle

Da Pernille Thormann Villesen for fire år siden skiftede fagforening, valgte hun samtidig at samle sine pensioner hos P+. Nu er hun blevet fanget så meget af sin pension, at hendes mand synes, hun tjekker Min pension-appen for ofte.

Som landskabsarkitekt i Aarhus Kommune med fokus på naturgenopretning er en del af Pernille Thormann Villesens job at grave sig ned i de forskellige jordlag for at se, hvad de gemmer på, og hvilke muligheder de skaber.

Den tilgang har hun også brugt på sin pensionsopsparing, siden hun for fire år siden blev medlem af P+. Hun havde ellers ikke brugt så meget energi på pensionen inden.

”Da jeg skiftede til P+ blev jeg ringet op af P+, hvor vi havde en lang snak, og jeg fik styr på en masse. Jeg fik også et nyhedsbrev, lige efter jeg var skiftet, som virkelig var nærværende.  

Jeg fik en oplevelse af, at man virkelig gør sig umage for at gøre indholdet relevant, vedkommende og spændende. Nu læser jeg rent faktisk nyhedsbrevene, hvilket jeg ikke har gjort før”, fortæller Pernille.

Fart på opsparingen

Selvom Pernille er meget tilfreds med kommunikationen fra P+, lægger hun ikke skjul på, at glæden ved skiftet selvfølgeligt også hænger sammen med de gode afkast, hun har fået på sin pensionsopsparing de seneste år.  

”Det gør jo en glad, så jeg er kun ked af, at jeg ikke skiftede før. Der er fart på opsparingen. Når jeg kigger på regnskaberne og vækst på årlig basis, så ligger vi bare godt”, siger hun. 

2025 blev efter en turbulent start på året endnu et godt afkastår for P+’s medlemmer. 

Årets resultat for de to de to markedsrenteordninger P+ Livscyklus og P+ Bæredygtig placerer dem med afkast på mere end 13 procent som nummer to og tre i branchesammenligningen af de seneste tre års afkast fra pensionsbranchens 19 livscyklusprodukter med mellem risiko og 15 år til pension fra den uafhængige investeringsekspert Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Bliver holdt i hånden

Som en del af skiftet til P+ og hendes nye interesse for pension, har Pernille også set flere webinarer, som både kan ses live og efterfølgende på pplus.dk/webinar.

Hun både set webinaret ’Pension for newbies’, der, som navnet antyder, giver en introduktion til pension og alt, som det indebærer, ligesom hun har set webinarer med mere ”hardcore fokus på risikoprofiler”, som hun siger.

”Det fede var, at man ikke startede helt fra Adam og Eva, og at man ikke blev talt ned til, men at man blev taget i hånden, og det blev gjort interessant.”  

Tjekker appen for ofte

Siden skiftet har Pernille også i stigende grad gjort brug af P+’s digitale produkter, som hjælper hende med at få overblik.

Hun ved godt, at det næsten lyder som for meget af det gode, men hvor hendes mand før i tiden brokkede sig over, at hun brugte for meget tid på sociale medier, brokker han sig nu over, at hun bruger for meget tid i Min pension-appen.

”Jeg tjekker den flere gange om ugen, hvor jeg blandt andet holder øje med afkastet. Jeg kan sidde og for eksempel træffe beslutninger om mine forsikringer og se, hvordan det påvirker min opsparing. Det er faktisk blevet gjort sjovt,” siger hun.

Vil du også have styr på din pension?

Er du nyt medlem i P+, eller kunne du bare godt bruge en hjælpende hånd til at få styr på pension, kan du starte her.