Finansiel markedsdeltager

P+, Pensionskassen for Akademikere, LEI-kode: 5299000NAW3RQAVXMI33

Sammenfatning

P+, Pensionskassen for Akademikere (LEI-kode: 5299000NAW3RQAVXMI33) (herefter omtalt P+) tager hensyn til de væsentligste negative indvirkninger af investeringsbeslutningerne på bæredygtighedsfaktorer. Denne erklæring er den konsoliderede erklæring om de væsentligste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer fra P+. Bæredygtighedsfaktorer er defineret som miljømæssige, sociale og personalemæssige spørgsmål samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption.

Denne erklæring om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer omfatter referenceperioden fra den 1. januar til den 31. december 2024. Den næste erklæring forventes offentliggjort senest ultimo juni 2026.

P+ tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer og formålet med denne erklæring er at være transparent omkring disse indvirkninger. 

Nedenstående tabel viser, at flere indikatorer for negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer forbedres, bl.a. ses et fald i scope 1- og 2-udledninger samt et lavere energiforbrug i flere sektorer. Samtidig ses stigninger i scope 3-udledninger og samlet CO2-aftryk, hvilket er drevet af få selskaber med højere udledninger og kan desuden også tilskrives højere datadækningsgrad. Derudover stiger andelen af lande med sociale rettighedskrænkelser samt andelen af virksomheder uden politik for skovrydning. 

For at reducere negative indvirkninger på klimaet arbejder P+ med følgende foranstaltninger: i) overordnet klimamål om CO2-neutralitet senest i 2050 (for den samlede portefølje), ii) fravalg af en lang række fossile selskaber og andre selskaber med høj CO2-intensitet, iii) mål om øget andel klimavenlige investeringer samt iv) aktivt ejerskab med selskaber, herunder skærpet aktivt ejerskab med de tilbageværende største CO2-udledere i porteføljen. 

P+ arbejder desuden på at reducere negative indvirkning på menneskerettigheder ved at fremme FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder i vores aktive ejerskab med selskaber samt i dialogen og aftalevilkår med eksterne kapitalforvaltere, som investerer på vegne af P+. P+ vil desuden genbesøge sin tilgang til investering i lande for at vurdere muligheden for at begrænse investeringer i lande forbundet med krænkelser af sociale rettigheder. Trufne og planlagte foranstaltninger er nærmere beskrevet i tabellen forneden.

Summary

P+, Pension Fund for Academics (LEI-code: 5299000NAW3RQAVXMI33) (hereafter P+) considers the principal adverse impacts of its investment decisions on sustainability factors. The present statement is the consolidated statement on principal adverse impacts on sustainability factors of P+. Sustainability factors are defined as environmental, social and employee matters, respect for human rights, anti-corruption and anti-bribery matters.

This statement on principal adverse impacts on sustainability factors covers the reference period from 1 January to 31 December 2024. The next statement is expected to be published no later than the end of June 2026.

P+ considers the most significant adverse impact of investment decisions on sustainability factors and the purpose of this statement is to be transparent regarding these impacts. 

The table below shows that several indicators of adverse impacts on sustainability factors have improved, including a decrease in scope 1 and 2 emissions and a lower energy consumption in several sectors. At the same time, increases are seen in scope 3 emissions and overall CO₂ footprint, which are driven by a few companies with higher emissions and can also be attributed to improved data coverage. Furthermore, the share of countries with social rights violations and the share of companies without a deforestation policy have increased.

To reduce adverse impacts on the climate, P+ works with the following measures: i) an overall climate target of achieving CO₂ neutrality no later than 2050 (for the total portfolio), ii) exclusions of a wide range of fossil fuel companies and other companies with high CO₂ intensity, iii) targets for increasing the share of climate-friendly investments, and iv) active ownership with companies, including intensified active ownership with the remaining largest CO₂ emitters in the portfolio.

P+ also works to reduce adverse impacts on human rights by promoting the UN Guiding Principles on Business and Human Rights and the OECD Guidelines for Multinational Enterprises in our active ownership with companies, as well as through dialogue and contractual requirements with external asset managers investing on behalf of P+. Furthermore, P+ will revisit its approach to investments in countries to assess the possibility of limiting investments in countries associated with violations of social rights. Measures already taken and planned measures are described in more detail in the table below.

Beskrivelse af politikker for identifikation og prioritering af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer

P+ identificerer og prioriterer de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI) i overensstemmelse med P+’s Politik for ansvarlige investeringer, der senest er godkendt af P+’s bestyrelse d. 7. november 2024. Politikken opdateres og godkendes årligt af P+’s bestyrelse. Implementeringen af politikken varetages af P+’s administration, særligt Investeringsafdelingen og dets ESG-team.

I tillæg til de obligatoriske PAI-indikatorer har P+ identificeret og prioriteret supplerende indikatorer ud fra en samlet betragtning om datatilgængelighed, væsentlighed samt relevans i forhold til P+’s prioriterede fokusområder, jf. Politik for ansvarlige investeringer.

P+ søger at fastsætte tærskler for relevante PAI-indikatorer på selskabsniveau, hvor det er muligt og giver mening. Disse vil variere på tværs af aktivklasser og produkter. De produktspecifikke kriterier for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorerne kan findes i de prækontraktuelle oplysninger for det enkelte produkt. 

P+ screener løbende investeringerne for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Med en portefølje med flere tusinder selskaber vurderes det uundgåeligt, at nogle investeringer kan medføre negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, såsom klima, miljø og mennesker. Vi prioriterer i den forbindelse vores arbejde med at håndtere disse - primært via aktive ejerskab, jf. afsnittet om Politikker for aktivt ejerskab længere nede - baseret på et væsentlighedsprincip ud fra to overordnede parametre:

1. Betydning for porteføljen: Hvor meget det pågældende selskab vægter i porteføljen, og vores muligheder for, at investeringen kan levere et godt afkast til medlemmerne.
2. Negativ indvirkning: En vurdering af, hvor væsentligt selskabets negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er. Væsentligheden afhænger af omfanget, hvor alvorlig skaden er, og om den er uoprettelig.

Datagrundlag og begrænsninger

Datagrundlaget for indikatorer om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, er på nuværende tidspunkt mangelfuldt, og der er derfor fortsat betydelig usikkerhed forbundet med beregningen af indvirkningerne. Datagrundlaget varierer markant på tværs af indikatorer, aktivklasser og selskaber, som også kan ses i de varierende dækningsgrader. 

P+ anvender MSCI som ekstern dataleverandør på data for likvide aktiver, dvs. børsnoterede aktier, børsnoterede erhvervsobligationer og statsobligationer. For realkreditobligationer benyttes en anden ekstern dataleverandør, CMP. Hovedparten af CO2e-oplysningerne⁴ er opgjort af de enkelte selskaber og i tilfælde af, at selskaberne ikke opgør sin CO2e-udledning, har MSCI i visse tilfælde estimeret CO2e-udledningen fra selskabet. For alle andre indikatorer for negative indvirkninger er data opgjort af de enkelte selskaber, dvs. data er rapporteret af selskaberne selv, hvor der ikke anvendes estimater. 

Der er foretaget estimering af indikatorer for en del af den likvide portefølje og hele den illikvide portefølje grundet manglende datadækning. Samlet set er indikatorerne behæftet med en vis fejlmargen, indtil datagrundlaget forbedres i takt med, at selskaberne også selv udvider deres bæredygtighedsrapporteringer, samt at der ligeledes sker en automatisering og standardisering af dataindsamling fra disse selskaber. Dette gælder særligt for porteføljen af illikvide aktiver, som f.eks. infrastruktur, ikke-børsnoterede virksomheder og ejendomsfonde, hvor data fra eksterne dataleverandører p.t. ikke er tilgængeligt. Denne fejlmargen i datagrundlaget kan medføre, at enkelte negative indvirkninger enten undervurderes eller ikke identificeres rettidigt. Det kan påvirke både prioriteringen og vurderingen af, hvilke indvirkninger der er mest væsentlige. Derfor arbejder P+ løbende på at forbedre datagrundlaget og reducere usikkerheden.

I ovenstående tabel under afsnittet “Beskrivelse af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer” er der tilføjet en kolonne Dækningsgrad i pct., som et udtryk for andelen af P+’s portefølje, hvor data er tilgængelige fra ekstern dataleverandør. Tilgængelige data skal forstås som, at dataleverandør har undersøgt selskabet og fundet oplysninger om indikatoren i fx selskabets årsrapport. Såfremt leverandøren har undersøgt selskabet, men ikke fundet oplysninger om indikatoren, fordi selskabet fx ikke rapporterer på indikatoren, vil det som udgangspunkt ikke indgå i dækningsgraden. Dækningsgraderne afhænger af den enkelte indikator og varierer meget på tværs af indikatorer. 

For indikatorer 17 og 18 vedrørende investeringer i fast ejendom er data ikke tilgængelige hos MSCI, og derfor bliver andre datakilder anvendt. For disse indikatorer er P+’s egne data for direkte ejede ejendomme kombineret med data om energiforbruget. Ejendommens energimærke er et udtryk for energiforbruget, dvs. energieffektiviteten af den bestemte ejendom.   

For illikvide aktiver, som fx ejendomsfonde, infrastruktur, ikke-børsnoterede virksomheder, skov og kredit, er data ikke tilgængelige hos MSCI. I de tilfælde vil indikatorerne for negative indvirkninger blive estimeret på baggrund af indikatorerne for den del af porteføljen, hvor data fra MSCI er tilgængelige. Se afsnittet Estimering af data nedenfor for en mere detaljeret beskrivelse af metoden. 
 
Estimering af data

Hvor data fra dataleverandør, MSCI, mangler, anvender P+ en metode for estimering af indikatorer for negativ indvirkning. P+ tager løbende stilling til behovet for estimering samt til den anvendte metode. Det overordnede ansvar for estimering er forankret hos P+’s CFO og CIO. Data fra MSCI mangler typisk på illikvide virksomheder. Metoden anvendes for indikatorer, hvor dækningsgraden overstiger 50 pct. Det vil sige, at i tilfælde hvor dækningsgraden er under 50 pct. for en bestemt indikator for negativ indvirkning, vil indikatoren ikke blive estimeret for de selskaber, hvor data mangler. P+ har vurderet, at en dækningsgrad på under 50 pct. er et utilstrækkeligt datagrundlag for at kunne foretage meningsfulde estimater.   

For de selskaber, hvor data estimeres, vil indikatorerne for negative indvirkninger estimeres ud fra gennemsnittet af selskabets industri. I tilfælde af at selskabets industrigruppe ikke kendes, vil indikatorerne estimeres ud fra gennemsnittet af den fond, som investeringen i selskabet er foretaget i. Alternativt vil estimeringen foregå ud fra den aktivklasse, som selskabet tilhører. 

Derivater og indestående ved kreditinstitutter indgår ikke i P+’s opgørelse af indikatorer for negative indvirkninger.

[4] CO2e-udledningen er udledningen af drivhusgasser opgjort i CO2-ækvivalenter (CO2e). For at kunne måle den samlede udledning som består af forskellige drivhusgasser omregnes til en fælles enhed, som kaldes CO2-ækvivalent.

Politikker for aktivt ejerskab

P+’s Politik for aktivt ejerskab skal ses i sammenhæng med Politik for ansvarlige investeringer. Begge politikker har til formål at fremme selskabers langsigtede værdiskabelse samt at håndtere og minimere negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer. Aktivt ejerskab udøves gennem monitorering af investeringer, dialog med selskaber og kapitalforvaltere, samarbejde med andre investorer samt, hvor muligt, stemmeafgivelse på børsnoterede selskabers generalforsamlinger. P+ sikrer gennemsigtighed om stemmeafgivning via den digitale stemmeportal, som opdateres dagligt og viser, hvordan P+ har stemt på de enkelte generalforsamlinger. Dialog er en hjørnesten i P+’s aktive ejerskab og føres primært via en ekstern serviceleverandør, suppleret af deltagelse i investorinitiativer, dialog med kapitalforvaltere og i særlige tilfælde direkte dialog med selskaber.  P+ går ikke i dialog med lande.

P+ anser fravalg som ét blandt mange redskaber, som kan tages i brug, men det er ikke et mål i sig selv. Aktivt ejerskab prioriteres som udgangspunkt, men hvis det viser sig at være udsigtsløst, kan P+ fravælge selskaber. 

P+’s aktive ejerskab tager hensyn til alle indikatorer for de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI-indikatorer). Der rapporteres kvartalsvist til P+’s ledelse om bl.a. udviklingen i PAI-indikatorerne. P+ prioriterer særligt indsatsen mod indikatorer vedrørende drivhusgasemissioner (PAI 1-6), miljøforhold (PAI 7-9), overtrædelser af internationale normer for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og god ledelsespraksis (PAI 10-13) samt konventionsstridige våben (PAI 14) i overensstemmelse med de fokuserede temaer i Politik for ansvarlige investeringer. 

P+ revurderer årligt Politik for ansvarlige investeringer og Politik for aktivt ejerskab og foretager ændringer, hvor det vurderes passende. Udviklingen i indikatorer for de vigtigste negative indvirkninger vil indgå, blandt andre faktorer, i vurderingen af, hvordan politikkerne skal justeres.

Henvisninger til internationale standarder

P+’s arbejde med ansvarlighed tager udgangspunkt i lovgivning samt internationale standarder, herunder bl.a. de FN-støttede Principles for Responsible Investments (PRI), OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder samt FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. 

P+ foretager grundige vurderinger, før nye fondsinvesteringer foretages, for at vurdere potentielle indvirkninger på miljø, klima, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) samt vurdere kapitalforvalteres arbejde med ESG og internationale standarder. P+ arbejder også for at få efterlevelse af internationale standarder med i aftalevilkår med forvaltere, så vidt muligt. 

På nuværende tidspunkt kan graden af overholdelse af internationale standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd ikke måles, da der ikke findes anerkendte metoder herfor. Dog anvender P+ følgende PAI-indikatorer for at identificere og monitorere risiko for brud på internationale standarder og utilstrækkelige processer:

• PAI 10: Overtrædelser af FN’s Global Compact-principper og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. 
• PAI 11: Mangel på processer og overholdelsesmekanismer til overvågning af overholdelsen af FN’s Global Compact-principper og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. 
• PAI 20: Manglende due diligence. 

I tillæg til opgørelse af de ovenstående PAI-indikatorer screener P+ kvartalsvis for børsnoterede selskaber, som overtræder OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder samt FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. Selskaber, der bryder med de internationale standarder, kan blive fravalgt.

Klima- og miljømæssige indikatorer for negative indvirkninger, såsom ”drivhusgasemissioner (scope 1, 2 og 3)”, ”CO2-aftryk” eller ”Eksponering for virksomheder, der er aktive i sektoren for fossile brændstoffer”, anvendes til at måle en grad af tilpasningen til Parisaftalens mål. Derudover foretog P+ en scenarieanalyse i 2018/19, hvor vi anvendte 2Dii PACTA Model. Scenarieanalysen blev udarbejdet med udgangspunkt i porteføljen for børsnoterede aktier og erhvervsobligationer. Scenarieanalysen indikerede, at eksponeringen mod transitionsrisici var begrænset. Siden scenarieanalysen har P+ foretaget justeringer til porteføljens sammensætning, f.eks. gennem fravalg af en lang række fossile selskaber.
I perioden efter scenarieanalysen har P+ haft fokus på at opgøre og vurdere eksponeringen mod klimarisici. I P+’s videre arbejde med at opgøre og vurdere potentielle klimarisici har P+ senest i Rapport om solvens og finansiel situation 2024 opgjort klimarisici ud fra scenarier fra The Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System (NGFS). Disse NGFS-scenarier er markedsstandard og finder anvendelse i forbindelse med regulatorisk stresstest. P+ anvender to langsigtede klimascenarier frem mod år 2100:

1. Den globale temperaturstigning holdes under 2 grader (og helst under 1,5 grader).

2. Den globale temperaturstigning overstiger 2 grader.

Opgørelsen af klimarisici er baseret på data fra P+’s dataleverandør, MSCI, og udtrykker under de forskellige klimascenarier, hvor meget investeringsaktiverne i porteføljen forventes at variere i værdi. 

Historisk sammenligning

Den historiske sammenligning viser, at udviklingen samlet set bevæger sig i en positiv retning. For størstedelen af P+’s identificerede vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er niveauerne reduceret i referenceperioden. Hvor dette ikke er tilfældet, kan udviklingen primært henføres til et begrænset antal selskaber og indikerer ikke en systematisk forværring på porteføljeniveau. P+ arbejder ud fra et væsentlighedsprincip og vil i den kommende referenceperiode fortsat prioritere indsatsen mod de væsentligste indikatorer med henblik på yderligere reduktion af de negative indvirkninger.