Finansiel markedsdeltager

P+, Pensionskassen for Akademikere, LEI-kode: 5299000NAW3RQAVXMI33

Sammenfatning

P+, Pensionskassen for Akademikere (LEI-kode: 5299000NAW3RQAVXMI33) (herefter omtalt P+) tager hensyn til de væsentligste negative indvirkninger af investeringsbeslutningerne på bæredygtighedsfaktorer. Denne erklæring er den konsoliderede erklæring om de væsentligste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer fra P+. Bæredygtighedsfaktorer er defineret som miljømæssige, sociale og personalemæssige spørgsmål samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption.

Denne erklæring om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer omfatter referenceperioden fra den 1. januar til den 31. december 2025. Den næste erklæring forventes offentliggjort senest ultimo juni 2027.

P+ tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer og formålet med denne erklæring er at være transparent omkring disse indvirkninger. 

For den pågældende referenceperiode har P+ opdateret metoden for estimering af data. Hvor der tidligere anvendtes data om P+’s investeringsportefølje til at estimere data for de investeringsselskaber, hvor data mangler, anvender den opdaterede metode et bredere datagrundlag i form af hele investeringsuniverset. Den opdaterede metode anvender desuden underindustrigrupper i modsætning til de tidligere anvendte industrigrupper. Den opdaterede metode er nærmere beskrevet under afsnittet Estimering af data længere nede. Det er P+’s vurdering af de opdaterede metodevalg er mere korrekte og derfor nødvendige. Dog medfører metodeændringen, at det er vanskeligt at sige noget om udviklingen i indikatorerne for de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer sammenlignet med forrige referenceperiode. 

For at reducere negative indvirkninger på klimaet arbejder P+ med følgende foranstaltninger: i) overordnet klimamål om CO2-neutralitet senest i 2050 (for den samlede portefølje), ii) fravalg af en lang række fossile selskaber og andre selskaber med høj CO2-intensitet, iii) mål om øget andel klimavenlige investeringer samt iv) aktivt ejerskab med selskaber, herunder skærpet aktivt ejerskab med de tilbageværende største CO2-udledere i porteføljen. 

P+ arbejder desuden på at reducere negative indvirkning på menneskerettigheder ved at fremme FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder i vores aktive ejerskab med selskaber samt i dialogen og aftalevilkår med eksterne kapitalforvaltere, som investerer på vegne af P+. P+ vil desuden genbesøge sin tilgang til investering i lande for at vurdere muligheden for at begrænse investeringer i lande forbundet med krænkelser af sociale rettigheder. Trufne og planlagte foranstaltninger er nærmere beskrevet i tabellen forneden.

Summary

P+, Pension Fund for Academics (LEI-code: 5299000NAW3RQAVXMI33) (hereafter P+) considers the principal adverse impacts of its investment decisions on sustainability factors. The present statement is the consolidated statement on principal adverse impacts on sustainability factors of P+. Sustainability factors are defined as environmental, social and employee matters, respect for human rights, anti-corruption and anti-bribery matters.

This statement on principal adverse impacts on sustainability factors covers the reference period from 1 January to 31 December 2025. The next statement is expected to be published no later than the end of June 2027.

P+ considers the most significant adverse impact of investment decisions on sustainability factors, and the purpose of this statement is to be transparent regarding these impacts. 

For this reference period, P+ has updated its method for estimating missing data. Previously estimation applied data on P+’s investment portfolio, while the updated method uses data on the entire investment universe. In addition, the updated method uses more specific sub-industry groups as opposed to previously industry groups. P+ considers the updated methodology to be more accurate and therefore necessary. However, the change in methodology makes it difficult to compare developments in the indicators for principal adverse impacts with previous reference periods. 

To reduce adverse impacts on the climate, P+ works with the following measures: i) an overall climate target of achieving CO₂ neutrality no later than 2050 (for the total portfolio), ii) exclusions of a wide range of fossil fuel companies and other companies with high CO₂ intensity, iii) targets for increasing the share of climate-friendly investments, and iv) active ownership with companies, including intensified active ownership with the remaining largest CO₂ emitters in the portfolio.

P+ also works to reduce adverse impacts on human rights by promoting the UN Guiding Principles on Business and Human Rights and the OECD Guidelines for Multinational Enterprises in our active ownership with companies, as well as through dialogue and contractual requirements with external asset managers investing on behalf of P+. Furthermore, P+ will revisit its approach to investments in countries to assess the possibility of limiting investments in countries associated with violations of social rights. Measures already taken and planned measures are described in more detail in the table below.

Beskrivelse af politikker for identifikation og prioritering af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer

P+ identificerer og prioriterer de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI) i overensstemmelse med P+’s Politik for ansvarlige investeringer, der senest er godkendt af P+’s bestyrelse d. 6. november 2025. Politikken opdateres og godkendes årligt af P+’s bestyrelse. Implementeringen af politikken varetages af P+’s administration, særligt Investeringsafdelingen og dets ESG-team.

I tillæg til de obligatoriske PAI-indikatorer har P+ identificeret og prioriteret supplerende indikatorer ud fra en samlet betragtning om datatilgængelighed, væsentlighed samt relevans i forhold til P+’s prioriterede fokusområder, jf. Politik for ansvarlige investeringer.
P+ søger at fastsætte tærskler for relevante PAI-indikatorer på selskabsniveau, hvor det er muligt og giver mening. Disse vil variere på tværs af aktivklasser og produkter. De produktspecifikke kriterier for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorerne kan findes i de prækontraktuelle oplysninger for det enkelte produkt. 

P+ screener løbende investeringerne for negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Med en portefølje med flere tusinder selskaber vurderes det uundgåeligt, at nogle investeringer kan medføre negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, såsom klima, miljø og mennesker. Vi prioriterer i den forbindelse vores arbejde med at håndtere disse - primært via aktive ejerskab, jf. afsnittet om Politikker for aktivt ejerskab længere nede - baseret på et væsentlighedsprincip ud fra to overordnede parametre:

1. Betydning for porteføljen: Hvor meget det pågældende selskab vægter i porteføljen, og vores muligheder for, at investeringen kan levere et godt afkast til medlemmerne.
2. Negativ indvirkning: En vurdering af, hvor væsentligt selskabets negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er. Væsentligheden afhænger af omfanget, hvor alvorlig skaden er, og om den er uoprettelig.

Datagrundlag og begrænsninger

Datagrundlaget for indikatorer om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, er på nuværende tidspunkt mangelfuldt, og der er derfor fortsat betydelig usikkerhed forbundet med beregningen af indvirkningerne. Datagrundlaget varierer markant på tværs af indikatorer, aktivklasser og selskaber, som også kan ses i de varierende dækningsgrader. 

P+ anvender MSCI som ekstern dataleverandør på data for likvide aktiver, dvs. børsnoterede aktier, børsnoterede erhvervsobligationer og statsobligationer. For realkreditobligationer benyttes en anden ekstern dataleverandør, CMP. Hovedparten af CO2e-data⁴ er opgjort af de enkelte selskaber og i tilfælde af, at selskaberne ikke opgør deres CO2e-udledning, har MSCI i visse tilfælde estimeret CO2e-udledningen fra selskabet. For alle andre indikatorer for negative indvirkninger er data opgjort af de enkelte selskaber, dvs. data er rapporteret af selskaberne selv, hvor der ikke anvendes estimater. 

Der er foretaget estimering af indikatorer for en del af den likvide portefølje og hele den illikvide portefølje grundet manglende datadækning. Samlet set er indikatorerne behæftet med en vis fejlmargen, indtil datagrundlaget forbedres i takt med, at selskaberne også selv udvider deres bæredygtighedsrapporteringer, samt at der ligeledes sker en automatisering og standardisering af dataindsamling fra disse selskaber. Dette gælder særligt for porteføljen af illikvide aktiver, som f.eks. infrastruktur, ikke-børsnoterede virksomheder og ejendomsfonde, hvor data fra eksterne dataleverandører p.t. ikke er tilgængeligt. Denne fejlmargen i datagrundlaget kan medføre, at enkelte negative indvirkninger enten undervurderes eller ikke identificeres rettidigt. Det kan påvirke både prioriteringen og vurderingen af, hvilke indvirkninger der er mest væsentlige. Derfor arbejder P+ løbende på at forbedre datagrundlaget og reducere usikkerheden.

I ovenstående tabel under afsnittet “Beskrivelse af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer” er der tilføjet en kolonne Dækningsgrad i pct., som et udtryk for andelen af P+’s portefølje, hvor data er tilgængelige fra ekstern dataleverandør. Tilgængelige data skal forstås som, at dataleverandør har undersøgt selskabet og fundet oplysninger om indikatoren i fx selskabets årsrapport. Såfremt leverandøren har undersøgt selskabet, men ikke fundet oplysninger om indikatoren, fordi selskabet fx ikke rapporterer på indikatoren, vil det som udgangspunkt ikke indgå i dækningsgraden. Dækningsgraderne afhænger af den enkelte indikator og varierer meget på tværs af indikatorer. 

For indikatorer 17 og 18 vedrørende investeringer i fast ejendom er data ikke tilgængelige hos MSCI, og derfor bliver andre datakilder anvendt. For disse indikatorer er P+’s egne data for direkte ejede ejendomme kombineret med data om energiforbruget. Ejendommens energimærke er et udtryk for energiforbruget, dvs. energieffektiviteten af den bestemte ejendom.   

For illikvide aktiver, som fx ejendomsfonde, infrastruktur, ikke-børsnoterede virksomheder, skov og kredit, er data ikke tilgængelige hos MSCI. I de tilfælde vil indikatorerne for negative indvirkninger blive estimeret på baggrund af indikatorerne for den del af porteføljen, hvor data fra MSCI er tilgængelige. Se afsnittet Estimering af data nedenfor for en mere detaljeret beskrivelse af metoden. 

Estimering af data

Hvor data fra dataleverandøren, MSCI, mangler, anvender P+ en metode for estimering af indikatorer for negativ indvirkning. Data fra MSCI mangler særligt for illikvide investeringer.

Fra og med referenceperioden 01.01.2025-31.12.2025 har P+ opdateret metoden for estimering af data. Hvor der tidligere anvendtes data om P+’s investeringsportefølje til at estimere data for de investeringsselskaber, hvor data mangler, anvender den opdaterede metode et bredere datagrundlag i form af hele investeringsuniverset. Det er P+’s vurdering, at det er et mere korrekt metodevalg at anvende hele investeringsuniverset til estimering. Dog bemærkes det, at da P+’s investeringsportefølje alt andet lige har mindre negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer - grundet dels en række fravalg af sektorer og enkeltselskaber samt dels vores øvrige indsatser for at udvælge investeringer uden negativ indvirkning - sammenlignet med det fulde investeringsunivers, vil den opdaterede metode for estimering af data forventeligt resultere i forværret negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer for de estimerede data sammenholdt med den tidligere metode. Den opdaterede metode anvender desuden underindustrigrupper, som er en dybere, mere specialiseret opdeling end de tidligere anvendte industrigrupper. Dette har også indvirkning på resultaterne, men det er P+’s vurdering, at dette er et mere korrekt metodevalg.

For de selskaber, hvor data estimeres, vil indikatorerne for negative indvirkninger estimeres ud fra medianen af selskabets underindustrigruppe og region. Metoden tager højde for grupperinger med få observationer. I tilfælde af at selskabets underindustrigruppe/region ikke kendes, vil indikatorerne estimeres ud fra gennemsnittet af den fond, som investeringen i selskabet er foretaget i. Alternativt vil estimeringen foregå ud fra den aktivklasse, som selskabet tilhører. 

Derivater og indestående ved kreditinstitutter indgår ikke i P+’s opgørelse af indikatorer for negative indvirkninger.

[4] CO2e-udledningen er udledningen af drivhusgasser opgjort i CO2-ækvivalenter (CO2e). For at kunne måle den samlede udledning som består af forskellige drivhusgasser omregnes til en fælles enhed, som kaldes CO2-ækvivalent.

Politikker for aktivt ejerskab

P+’s Politik for aktivt ejerskab skal ses i sammenhæng med Politik for ansvarlige investeringer. Begge politikker har til formål at fremme selskabers langsigtede værdiskabelse samt at håndtere og minimere negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer. Aktivt ejerskab udøves gennem monitorering af investeringer, dialog med selskaber og kapitalforvaltere, samarbejde med andre investorer samt, hvor muligt, stemmeafgivelse på børsnoterede selskabers generalforsamlinger. P+ sikrer gennemsigtighed om stemmeafgivning via den digitale stemmeportal, som opdateres dagligt og viser, hvordan P+ har stemt på de enkelte generalforsamlinger. Dialog er en hjørnesten i P+’s aktive ejerskab og føres primært via en ekstern serviceleverandør, suppleret af deltagelse i investorinitiativer, dialog med kapitalforvaltere og i særlige tilfælde direkte dialog med selskaber.  P+ går ikke i dialog med lande.

P+ anser fravalg som ét blandt mange redskaber, som kan tages i brug, men det er ikke et mål i sig selv. Aktivt ejerskab prioriteres som udgangspunkt, men hvis det viser sig at være udsigtsløst, kan P+ fravælge selskaber. 

P+’s aktive ejerskab tager hensyn til alle indikatorer for de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI-indikatorer). Der rapporteres kvartalsvist til P+’s ledelse om bl.a. udviklingen i PAI-indikatorerne. P+ prioriterer særligt indsatsen mod indikatorer vedrørende drivhusgasemissioner (PAI 1-6), miljøforhold (PAI 7-9), overtrædelser af internationale normer for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og god ledelsespraksis (PAI 10-13) samt konventionsstridige våben (PAI 14) i overensstemmelse med de fokuserede temaer i Politik for ansvarlige investeringer. 

P+ revurderer årligt Politik for ansvarlige investeringer og Politik for aktivt ejerskab og foretager ændringer, hvor det vurderes passende. Udviklingen i indikatorer for de vigtigste negative indvirkninger vil indgå, blandt andre faktorer, i vurderingen af, hvordan politikkerne skal justeres.

Henvisninger til internationale standarder

P+’s arbejde med ansvarlighed tager udgangspunkt i lovgivning samt internationale standarder, herunder bl.a. de FN-støttede Principles for Responsible Investments (PRI), OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder samt FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. 
P+ foretager grundige vurderinger, før nye fondsinvesteringer foretages, for at vurdere potentielle indvirkninger på miljø, klima, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) samt vurdere kapitalforvalteres arbejde med ESG og internationale standarder. P+ arbejder også for at få efterlevelse af internationale standarder med i aftalevilkår med forvaltere, så vidt muligt. 

På nuværende tidspunkt kan graden af overholdelse af internationale standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd ikke måles, da der ikke findes anerkendte metoder herfor. Dog anvender P+ følgende PAI-indikatorer for at identificere og monitorere risiko for brud på internationale standarder og utilstrækkelige processer:

• PAI 10: Overtrædelser af FN’s Global Compact-principper og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. 
• PAI 11: Mangel på processer og overholdelsesmekanismer til overvågning af overholdelsen af FN’s Global Compact-principper og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. 
• PAI 20: Manglende due diligence. 

I tillæg til opgørelse af de ovenstående PAI-indikatorer screener P+ kvartalsvis for børsnoterede selskaber, som overtræder OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder samt FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. Selskaber, der bryder med de internationale standarder, kan blive fravalgt.

Klima- og miljømæssige indikatorer for negative indvirkninger, såsom ”drivhusgasemissioner (scope 1, 2 og 3)”, ”CO2-aftryk” eller ”Eksponering for virksomheder, der er aktive i sektoren for fossile brændstoffer”, anvendes til at måle en grad af tilpasningen til Parisaftalens mål. P+ har løbende foretaget justeringer til porteføljens sammensætning, f.eks. gennem fravalg af en lang række fossile selskaber.

Dertil har P+ fokus på at opgøre og vurdere eksponeringen mod klimarisici. I P+’s videre arbejde med at opgøre og vurdere potentielle klimarisici har P+ senest i Rapport om solvens og finansiel situation 2025 opgjort klimarisici ud fra scenarier fra The Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System (NGFS). Disse NGFS-scenarier er markedsstandard og finder anvendelse i forbindelse med regulatorisk stresstest. P+ anvender to langsigtede klimascenarier frem mod år 2100:
1. Den globale temperaturstigning holdes under 2 grader (og helst under 1,5 grader).
2. Den globale temperaturstigning overstiger 2 grader.

Opgørelsen af klimarisici er baseret på data fra P+’s dataleverandør, MSCI, og udtrykker under de forskellige klimascenarier, hvor meget investeringsaktiverne i porteføljen forventes at variere i værdi. 

Historisk sammenligning

For nærværende referenceperiode har P+ opdateret den anvendte metode for estimering af data. Den opdaterede metode er nærmere beskrevet under afsnittet Estimering af data. Metodeændringerne har medført, at en række indikatorer for de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er forværret sammenlignet med referenceperioden for året før. Det er P+’s vurdering, at denne udvikling kan tilskrives den opdaterede metode for estimering af data, og ikke er udtryk for en systematisk forværring på porteføljeniveau.