circle

Du vil have en ratepension i din pensionsordning

Med en ratepension som supplement til din livsvarige pension har du nemlig flere muligheder for at skræddersy udbetalingen efter dine behov, når du engang skal på pension. 

Du kan vælge, at en del af den obligatoriske indbetaling til os bliver sat ind på en ratepension. Det vil give dig en højere udbetaling i begyndelsen af dit pensionistliv.

Hvordan fungerer en ratepension?

En ratepension er en pensionsopsparing, som giver dig en månedlig udbetaling i en årrække. Du får som udgangspunkt udbetalt din ratepension over 10 år, men du har mulighed for at vælge en længere udbetalingsperiode på op til 30 år. 

Du betaler ikke skat af dine indbetalinger til din ratepension – og betaler du topskat, kan der være en skattefordel ved at indbetale til en ratepension. Når ratepensionen bliver udbetalt, bliver den beskattet som personlig indkomst. Det vil sige, at du skal betale skat af din månedlige udbetaling, ligesom du kender det fra din løn. Du skal dog ikke betale arbejdsmarkedsbidrag (8 pct.) af udbetalingen.

Hvis du ikke selv når at få udbetalt alle pengene, går resten af din ratepension til dine efterladte.

Sådan kommer du videre

Ønsker du, at en del af den obligatoriske indbetaling skal gå til en ratepension, skal du kontakte os. Så kan vi sikre os, at du ikke indbetaler mere, end du kan få skattefradrag for, inden vi opretter en ratepension til dig. Kontakt os her.

Gør-det-selv med P+ Livscyklus

Er din opsparing placeret i P+ Livscyklus, har du adgang til en guide på Min pension, som hjælper dig med at oprette en ratepension.

Log på Min pensionarrow-right