circle
Du vil ændre, hvem der får pengene, når du dør
Du kan vælge, hvem der skal have pengene fra din pensionsordning, når du dør. Hvis ikke du vælger noget, udbetaler vi pengene til din(e) nærmeste pårørende. På Min pension kan du se, hvad der vil blive udbetalt og vælge, hvem der skal have pengene efter dig.
Måske er det lidt abstrakt at forholde dig til, hvad der skal ske efter din død. Men tager du stilling, giver det forhåbentlig ro i maven, at du ved, at pengene vil gå til de rigtige. Og at dine kære er sikret økonomisk, når du ikke er her mere.
Overvej, hvem der skal have pengene
Hvis du ikke har givet os besked om noget andet, vil vi altid udbetale pengene til dine ’nærmeste pårørende’. Hvem det er rent juridisk, kan du se på Min pension – måske passer det glimrende til din situation, og så behøver du ikke ændre noget
Men det kan også være, at du har andre ønsker. Det kan især være en god ide at overveje, når der sker ændringer i dit privatliv - fx at du flytter sammen med nogen, får børn, bliver gift eller skilt.