Nu kan du også følge P+ på Instagram
12. august 2025
På Instagram vil P+ fortælle om pension og arbejdsliv kort, klart og visuelt. Målet er at nå ud til endnu flere medlemmer, især de yngre.
I P+ vil vi gerne være der, hvor vores medlemmer er. Et af de steder er Instagram, der er et af de mest brugte medier i Danmark, især hos den yngre del af befolkningen.
Vores tilstedeværelse på LinkedIn de seneste år har vist, at der er interesse for de historier, vi fortæller, og platformen har givet os mulighed for at kommunikere på en ny måde.
På samme måde skal Instagram være med til at skabe et nyt sted at interagere med vores medlemmer.
Overskueligt og underholdende
På Instagram vil der være færre historier om afkast og nye investeringer. I stedet vil vi fokusere på at fortælle om pension og arbejdsliv kort, klart og visuelt.
Målet er at skabe indhold, man som medlem kan spejle sig i, og samtidig gøre pension mere overskueligt – og måske endda underholdende.
”Det er ingen hemmelighed, at det kan være udfordrende at kommunikere om pension til en målgruppe, der kan se frem til 30-40 år mere på arbejdsmarkedet. Med vores tilstedeværelse på Instagram får vi endnu et redskab i værktøjskassen. På Instagram vil der ikke være nogle løftede pegefingre, men derimod en hjælpende hånd, så det forhåbentlig bliver nemmere at forstå, hvad pension og forsikringer er for nogle størrelser”, siger Lene Mortensen, der er medlemsdirektør i P+.
Du kan følge P+ på Instagram under navnet ”Pplus”. Find os her: https://www.instagram.com/pplus_pension/