Juristen Kristina Voetmann var så langt ude, at hun ikke kunne huske, hvilken side af vejen hun skulle køre i. Med hjælp fra flere forløb via P+ er hun i dag tilbage i arbejde og har fået værktøjerne til at passe bedre på sig selv.

Kristina Voetmann kunne næsten ikke have fået hjernerystelse på en mere tragikomisk facon.

I 2016 skulle hun til en Tai Chi-workshop med en kammerat. Tai Chi er en ældgammel kinesisk kampsport, hvor krop og sind styrkes, og man finder sin naturlige balance gennem langsomme cirkelagtige bevægelser. Kristina endte dog med at opnå det stik modsatte.

Da hun skulle have noget i kammeratens bagagerum, knaldede hun hovedet op i bagklappen. Hun fik det dårligere og dårligere i løbet af dagen, og næste dag gik hun til lægen, der ikke var i tvivl om, at hun havde hjernerystelse.

De næste dage gik med at holde sig i ro, men da Kristina ikke fik det bedre, blev hun sygemeldt fra arbejdet i to uger.

Selv hvis ikke hun havde slået hovedet, lå en sygemelding alligevel og truede, fortæller Kristina, der er uddannet jurist og på daværende tidspunkt arbejdede i staten.

”Havde jeg ikke slået hovedet, var jeg gået ned med stress. Det vidste jeg ikke på daværende tidspunkt, men jeg var så presset både på job og privat, at det ville være sket før eller siden. Slaget i hovedet virkede egentlig ikke så hårdt, men kombinationen med et maksimalt overbelastet nervesystem var dråben,” siger hun.

Hovedet var ikke med

Kristina husker tilbage på tiden op til uheldet som meget sårbar. På hjemmefronten pressede en ekskæreste, mens et dårligt forhold til chefen igennem flere år havde sat hende i en arbejdsmæssig krise.

Kort før uheldet stoppede hendes chef, men Kristinas selvværd og faglige selvtillid var så lav, at hun havde svært ved at gribe alle de bolde, som den nye chef kastede op i luften. Hovedet var slet ikke med.

”Jeg kom tilbage på arbejde efter de første 14 dages sygemelding, men det går slet ikke godt. Efter et par uger har jeg en opgave, hvor jeg skal drøfte en sag med en anden chef, men jeg forstår slet ikke, hvad han siger, og jeg kan næsten ikke stå på benene. Mit hoved lukker simpelthen ned sammen med resten af kroppen” siger Kristina.

Hun følte ikke, at der var nogen at støtte sig til, og hendes læge vidste ikke rigtigt, hvad hun skulle stille op, men hun gav hende en sygemelding på seks uger.

Hvilken side af vejen kører man i?

Kristina har symptomer på hjernerystelse. Hun har hjernetåge og hovedpine og er svimmel og meget lys- og lydfølsom.

”Mit system kunne ikke mere. I de seks uger sad jeg og kiggede ud på fuglene, der byggede reder. Jeg sad med støjreducerende hørebøffer på for at få ro, mens jeg forsøgte at finde ud af, hvad der var galt med mig, og hvornår jeg ville blive rask” fortæller Kristina.

Hendes system var så presset, at hun måtte trække sig fra sin mors fødselsdag, selvom den var meget stille og roligt. Der skulle dog en biltur til for at sætte to streger under, hvor galt det egentlig stod til.

”Jeg brugte bilen til at komme ud i naturen, selvom genskæret fra de andre biler og særligt rundkørsler var svære for mig. Og en dag da jeg kom tilbage til bilen, kunne jeg simpelthen ikke huske, hvilken side af vejen man kører i. Det var skræmmende,” siger Kristina.

Stress er fortsat en stigende udfordring i samfundet, ligesom det også fylder mere og mere i P+. Hver 6. medlem af P+ har følt sig stresset inden for de seneste to uger, og de seneste fem år er antallet af invalidepensionister steget med 68 procent.

Nye veje og ny energi

Når Kristina tænker tilbage på, hvor skidt hun havde det, har hun stadig svært ved at forstå, hvorfor hun valgte at vende tilbage til arbejdet efter de to måneders sygemelding.

Beslutningen bundede i frygten for at blive fyret - for hvad så? Jobbet havde på godt og ondt fyldt meget i mange år, så hvad skulle der blive af hende uden?

Derfor kæmpede hun videre, lige indtil Tai Chi igen skulle vise sig at varsle en livsændring.

På vej til en Tai Chi-camp i Boston i USA ringede tillidsrepræsentanten fra hendes arbejde og fortalte, at der var store omstruktureringer på vej, og de ramte blandt andre Kristina.

Hun fik valget mellem at blive fyret eller blive overflyttet til en ny enhed, hvor hendes tidligere teamleder gerne ville have hende med på holdet.

”Jeg valgte at se det som et skulderklap, og det gav fornyet energi, men det var en enormt usikker tid,” siger hun.

Skulle have trukket stikket

Med den fornyede energi i bagagen gav Kristina den en skalle på det nye job. Hun lagde al sin energi i arbejdet og efter flere års kamp endte hun også med at blive forfremmet.

Årene gik, men de dårlige vaner med at presse sig selv for meget og ikke lytte til hoved og krop hang ved.

I takt med at stressniveauet igen steg og steg, gjorde arbejdstiden det samme. Arbejdet fyldte igen alt for meget, og overskuddet i hverdagen var helt væk. Privatfronten var også belastende, hvor Kristina måtte slås for at få sin far på plejehjem.

”Jeg skulle have trukket stikket og søgt et andet job, men jeg kunne slet ikke overskue det. Og jeg kunne heller ikke rigtig se mig selv lave noget andet. Til sidst knækkede filmen,” siger hun.

I 2023 blev hun stresssygemeldt.

Lettelse og nederlag på samme tid

Kristina fik gennem kommunen bevilget et forløb hos Region Hovedstadens Kommunikationscenter. Her fik hun fik hjælp af en specialist i synstræning og en talepædagog, og hun fik mulighed for en lang genoptrapning på arbejdet.

Hendes veninde fortalte hende også, at hun kunne få hjælp via hendes pensionskasse P+, der tilbød et forløb hos Hans Knudsen Instituttet (HKI), der er specialister i rehabilitering efter hjernerystelser, som hun tog imod.

Kristina havde dog svært ved at få implementeret de værktøjer, hun havde lært, og hun kunne ikke holde genoptrapningsplanen. Derfor endte hun med at blive opsagt og fuldtidssygemeldt.

”Det var på den ene side en lettelse, men på den anden side er det aldrig rart at blive opsagt, og jeg var egentlig ret chokeret. Jeg kæmpede til det sidste, for jeg ville ikke erkende, at det var nået dertil, og jeg så det som et nederlag. Men jeg burde have lyttet til min krop og sagt op flere år før,” siger Kristina.

Tilbage fra invalidepension

Sommeren 2024 blev Kristina tilkendt midlertidig invalidepension, men fik også tilbudt et +Forløb gennem P+, der er et individuelt forløb, som har til formål enten at forebygge sygemeldinger grundet for eksempel stress eller skabe en vej tilbage til hverdagen og arbejdslivet.

”Jeg anede ikke, at jeg kunne få sådan en hjælp gennem min pensionskasse. Jeg har virkelig fået god støtte både gennem mit +Forløb, men også den løbende dialog med min skadebehandler fra P+,” siger Kristina.

De seneste år har Kristina været i forskellige jobafklaringsforløb gennem jobcentret i kommunen.

Hun begyndte med meget få timer og meget lette arbejdsopgaver og var ikke sikker på, om hun kunne vende tilbage til et ordinært job som jurist eller, om hun helt skulle skifte profession.

Men da hun sidste år fik en praktikstilling hos Borgerrådgiveren i Gentofte Kommune og fik en leder med den helt rette empati og kompetencer til både at rumme de støttebehov Kristina havde, men også opmuntre og vise hende tillid, fik hun selvværdet og troen på egne evner tilbage.

I dag er Kristina både deltidsansat som jurist i Affald og Genbrug hos kommunen, ligesom hun fortsat hjælper Borgerrådgiveren et par dage om ugen.

Hovedet er stadig ikke klar på en 37-timers arbejdsuge, men hun gør hele tiden fremskridt.

”Jeg har stadig en fast samtale en gang om måneden gennem +Forløb og har holdt fast i min kontakt til P+. Det betyder virkelig meget, at jeg bliver mødt med forståelse og støtte og holdt fast i de gode vaner. Og så er de er gode til at få øje på succeserne, som jeg nogle gange kan have sværere ved at få øje på,” siger Kristina.

Læs mere om P+’s forebyggende sundhedstiltag på pplus.dk/sundhed