IconKarriere 

Mød Michael

Jeg identificerer mig i høj grad med mit arbejde, og jeg er overordentlig glad for at arbejde i P+, hvor jeg har været ansat i et halvt år. Jeg er uddannet pensionsrådgiver og har arbejdet 20 år i branchen, rigtig mange af dem ude hos kunder og medlemmer. Jeg har også undervist i mange år, men havde lyst til at komme tilbage til et helt almindeligt rådgiverjob, og det var egentlig sådan et, jeg søgte i P+. I dag har jeg både rådgiver- og specialistkasketten på. Det betyder, at jeg også er nede og rode i motorrummet i løbet af en arbejdsuge. Lige nu er jeg for eksempel involveret i designet af vores nye sagsbehandlerløsning, og samtidig er rollen som rådgiver med til at holde mig ajour med mit fag via samtaler med de begavede medlemmer, vi har i P+. Jeg er i øvrigt også nyvalgt tillidsrepræsentant.