IconNyhedsarkiv for P+, tidligere JØP 

Spørgsmål til din årsopgørelse

Har du for nylig modtaget din årsopgørelse, og undret dig over, at Gruppeforsikringer står anført, eller at JØP har indberettet løn for dig? Få svarene her.

28. januar 2020, kl. 13:30

Hvorfor har JØP indberettet indkomst for mig?

Når din arbejdsgiver indbetaler til JØP, sender de pengene til os, før der er betalt skat af dem. Hvis du indbetaler privat, får du lov til at trække indbetalingerne fra i skat.

Som medlem af JØP omfatter din pensionsordning en række forsikringer, herunder også Gruppeforsikringer. Disse 4 forsikringer er ikke fradragsberettigede, og skal derfor betales med penge, der er betalt skat af.Du kan i øvrigt læse mere om gruppeforsikringerne her.

Vi indberetter derfor prisen for gruppeforsikringerne som en indkomst i feltet ”Indskud på arb.giveradm. alderspens.” (se nedenstående figur).

Gruppeforsikring som den fremgår på SKATs hjemmeside

Hvorfor har jeg ikke fået fradrag for mine pensionsindbetalinger?

Hvis din pension er indbetalt af din arbejdsgiver, så bliver indbetalingerne ikke regnet med i din indkomst for året. Din arbejdsgiver sender pengene til os, før der er betalt skat af dem, og de bliver derfor ikke indrapporteret som et fradrag. Dette gælder både din arbejdsgivers del af pensionsindbetalingen og din egen del.

Har du spørgsmål?

Vi håber, at vi har kunnet hjælpe dig. Hvis du fortsat har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på 3818 7820.

Denne nyhed blev bragt på joep.dk den 17. marts 2017