Nedslidte skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er alle enige om. Men hvordan afgør vi det? Skal det være en læge, der vurderer den enkelte, eller skal det afhænge af din uddannelse og din branche, som politikerne har åbnet op for?
Det sidste er ikke uden problemer. For her er vi inde og rode ved noget principielt i den danske velfærdsmodel, der er kendt for en række universelle rettigheder. Rig som fattig betaler skat og har lige ret til eksempelvis folkepension.
Men de universelle rettigheder dækker efterhånden over mindre og mindre. Efterlønnen er blevet erstattet med en seniorførtidspension der målrettes dem, der har brug for det. Sidenhen er også den universelle ret til børnepenge ændret, så den nu afhænger af indkomst. De seneste år har det reelt kun været sundhedsvæsenet, uddannelse og folkepensionen, hvor lighedstanken har bestået. Nu diskuterer vi, om folkepensionen skal afhænge af dit behov og ikke din ret.
I Danmark er vi begunstiget af en meget stor opbakning til vores velfærdssystem. Vi har i forhold til mange andre lande stor tillid til, at det offentlige kan løse mange vigtige funktioner, og at vi får noget for vores skattekroner. I det store billede er den tillid og opbakning uvurderlig, og det er en afgørende årsag til vores velstand.
Vi skal tage hånd om vores nedslidte medborgere. Eksempelvis gennem en løbende tilpasning af eksisterende ordninger som førtids- og seniorførtidspension. Men solidariteten på tværs af samfundet bliver udfordret, hvis du i flere og flere af livets faser oplever, at du ikke samme ret, som andre, selvom du arbejder hårdt og betaler din skat. Eksempelvis fordi du valgte den forkerte branche eller uddannelse.
Udover det principielle, er der også en økonomisk udfordring, som slet ikke bliver diskuteret. En ting er, at du kan få ret til at gå tidligere fra – men har du råd til det? Kan du eksempelvis blive boende i dit hjem eller må du flytte over i noget mindre.
Derudover vil en tidlig pension trække veksler på de offentlige budgetter. Især hvis den enkelte ikke har sparet nok op selv. For en tidlig pension betyder, at pensionen skal smøres ud i et tyndere lag over flere år. Det vil også betyde, at flere vil have brug for tilskudsordninger som ældrechecken, hvilket vil gøre muligheden for at investere i andre dele af vores velfærdssamfund mindre.
Pension er den største bombe under velfærdsstater i hele den vestlige verden. Men i Danmark er vi lykkedes med at demontere den via fremsynede ordninger og rettidig omhu. Derfor skal vi være varsomme med at rokke ved grundpillerne i vores velfærdssamfund. Det gælder både de principielle og de økonomiske.
Søren Kolbye Sørensen
Adm. dir. for JØP
Denne nyhed blev bragt på joep.dk den 8. februar 2019