I 2002 var der over 30 medlemsejede pensionskasser. Femten år senere var det tal faldet til under det halve. Det er et dramatisk fald og et udtryk for en markant konsolidering i pensionsbranchen. Ifølge Jesper Rangvid, der er professor ved CBS og formand for det råd, der skal beregne det samfundsøkonomiske grundlag for danskernes fremtidige pensioner, er der flere årsager til udviklingen. En af de vigtigste er, at man bliver flere medlemmer til at dele udgifter til blandt andet administration.
“I store organisationer kan man typisk spare penge på administrationen, uden det går ud over servicen. Så der er det en fordel at være større, fordi man kan spare penge. Ikke totalt set, men pr. medlem, fordi man er flere medlemmer om at dele udgifterne. Og det er dét, der betyder noget for medlemmerne, fordi det giver flere penge til deres pension.”
Hvert år betaler man som medlem af en pensionskasse et mindre beløb for at få sin pension administreret. Over 30-40 år kan det beløb med renters rente ende med at blive meget store beløb. Derfor er det afgørende at få presset administrationsomkostningerne for det enkelte medlem ned. Her er udfordringen for især mindre pensionskasser dog, at mængden af regulering og dokumentationskrav i den finansielle sektor vokser år for år.
“Kravene om compliance er vokset markant og bliver ikke mindre i fremtiden. Der er simpelthen et samfundskrav om, at man skal rapportere rigtig mange ting til Finanstilsynet. Og hvis man er to pensionskasser, skal der udarbejdes to rapporter hver gang, hvorimod man som én pensionskasse kun skal udarbejde én rapport.”
Flere midler giver bedre investeringsmuligheder
Den anden primære grund til, at vi ifølge Jesper Rangvid oplever et stort antal fusioner, er de forbedrede investeringsmuligheder, pensionskasserne får ved at blive større.
“På investeringsområdet ser vi en klar tendens til, at pensionskasser går mere og mere ind i forskellige typer af alternative investeringer, som fx investeringer i vindmøller og andre former for infrastruktur. Og det er typisk nogle meget store investeringer. Hvis man er en forholdsvis lille pensionskasse, betyder det, at man bliver nødt til at gå sammen med andre for at kunne foretage denne type af investeringer, hvorimod en større pensionskasse vil kunne foretage investeringen selv.”
Fusioner gør en forskel – til en vis grænse
Men er fusion så altid en fordel? Ifølge Jesper Rangvid er der en grænse.
“Fordelene ved at slå sig sammen er størst for de mindre pensionskasser. Hvis man fx har 50 milliarder under forvaltning, så er der alt andet lige typisk en fordel ved at nå op på 100 milliarder. Der er derfor ofte en fordel ved at blive større, men jo større man allerede er, desto mindre bliver fordele ved at blive endnu større.”
Men selvom han påpeger, at de medlemsejede pensionskassers vigtigste opgave er at sikre gode afkast til sine medlemmer, så er det økonomiske aspekt dog ikke det eneste. For de medlemsejede pensionskasser er en unik størrelse med mange fordele, og det er afgørende, at medlemmerne stadig kan se sig i de større pensionskasser, når pensionskasserne vokser.
“Det der er fantastisk ved arbejdsmarkedspensionerne, det er, at de er ejet af medlemmerne. Derfor er det rigtig vigtigt, at de ting, der betyder noget for medlemmerne, også er i fokus efter en fusion.”
Faktaboks: Jesper Rangvid
Jesper Rangvid er Professor i Finansiering ved Copenhagen Business School, hvor han leder forskningscenteret Pension Research Center (PeRCent).
Han er formand for Det sagkyndige råd, der fremover skal give danskerne et mere realistisk bud på, hvor stor deres pension kan ventes at blive, ved at beregne de økonomiske forudsætninger for fremtidens pensionsprognoser.
Han rådgiver den svenske Riksbank om finansiel stabilitet og er en ofte benyttet ekspert i spørgsmål om økonomi, pension og finansiering. Han har indtil i år været bestyrelsesmedlem i Lægernes Pension og næstformand i Lægernes Bank.
Denne nyhed blev bragt på joep.dk den 24. april 2019