IconNyhedsarkiv for P+, tidligere DIP 

Højere afkast og lavere omkostninger til DIP's medlemmer

I 2016 leverede DIP et tilfredsstillende afkast på 6,7% på trods af turbulente markedsvilkår.

23. december 2019, kl. 07:49

Højere afkast

Det høje afkast indgår i bestyrelsens vision om at være ansvarlig investor og sikre høje, langsigtede afkast til sine i alt 25.116 medlemmer. Medlemmerne viser stor tillid til, at DIP kan sikre dette – og hele 92% af DIPs medlemmer er tilfredse med pensionskassen.

Lavere omkostninger

En øget medlemsvækst og det etablerede samarbejde med JØP resulterede i 2016 i lavere omkostninger på 678 kr. pr. medlem (fra at have været 822 kr.). Administrationsfællesskabet med JØP medfører store administrative fordele for begge pensionskasser, og i 2016 har man kunnet se den fulde effekt af etableringen af administrationsfællesskabet. Pensionskassens samlede omkostninger (ÅOP) er igen i år i den lavere ende af branchen med 0,85 %.

Læs mere i årsrapport for 2016.

Denne nyhed blev bragt på dip.dk den 10. april 2017

 

2016 Årsrapport (PDF)