IconNyhedsarkiv for P+, tidligere DIP 

Din årsopgørelse 2017

Mandag den 12. marts får du adgang til din årsopgørelse på SKAT – få her svarene på, hvad det betyder for din pensionsordning.

15. januar 2020, kl. 13:00

Hvorfor har DIP indberettet indkomst for mig?

Når din arbejdsgiver indbetaler til DIP, sender de pengene til os, før der er betalt skat af dem. Hvis du indbetaler privat, får du lov til at trække indbetalingerne fra i skat.

Gruppeforsikringer hos DIP er ikke fradragsberettigede og skal derfor betales med penge, der er betalt skat af. Derfor indberetter vi prisen for gruppeforsikringerne som "Indskud på arb. giveradm alderspens." Du kan læse mere om gruppeforsikringer her. 

 

Gruppeforsikring som den fremgår på SKATs hjemmeside

Hvorfor har jeg ikke fået fradrag for mine pensionsindbetalinger?

Hvis din pension er indbetalt af din arbejdsgiver, så bliver indbetalingerne ikke regnet med i din indkomst for året. Din arbejdsgiver sender pengene til os, før der er betalt skat af dem, og de bliver derfor ikke indberettet som et fradrag. Dette gælder både din arbejdsgivers del af pensionsindbetalingen og din egen del.

Har du spørgsmål?

Har du fortsat spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os eller kontakte os på 38 18 87 00.

Denne nyhed blev bragt på dip.dk den 12. marts 2018