IconNyhedsarkiv for P+, tidligere DIP 

Afkast på 6,7 % i 2016

Trods en skuffende økonomisk vækst og overraskende udfald af både det amerikanske præsidentvalg og Storbritanniens EU-afstemning endte 2016 med et tilfredsstillende investeringsafkast på 6,7 pct. før PAL-skat.

20. december 2019, kl. 07:52

Året startede med et frit fald, der kulminerede i midten af februar med et minus på 5 pct. Men så kom der ro på Kinas valuta, oliepriserne steg, og de vigtige amerikanske nøgletal pegede også i den rigtige retning. Siden er det gået støt opad med et par seriøse bump undervejs. Det ene var briternes uventede EU-farvel i juni, det andet valget af Trump til præsident i USA. Ingen af de to begivenheder kostede nævneværdigt på afkast-fronten – tværtimod: Efter valget af Trump strøg de amerikanske aktier opad i en grad, der mere end opvejede periodens negative afkast på obligationer og kreditobligationer. Halvdelen af årets afkast i DIP blev således hentet hjem i de sidste to måneder af 2016 som et godt eksempel på den ekstreme ustabilitet, som prægede finansmarkederne.

I DIP bidrog alle aktivklasser – obligationer, aktier, kreditobligationer og reale aktiver – til det positiv afkast.

Denne nyhed blev bragt på dip.dk den 30. januar 2017