Gå ambitiøst til EU's krav til rapportering af bæredygtighed

Debatindlæg af Kåre Hahn Michelsen, direktør i P+, og Kirstine Lund Christiansen, chef for ansvarlige investeringer i P+. Debatindlægget blev bragt i Finans tirsdag den 22. august 2023.

Næste gang kalenderåret skifter, træder EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i kraft. Det betyder, at de største europæiske virksomheder fra 2024 skal øge mængden af information om bæredygtighed, når der rapporteres. 

Listen over virksomheder bliver gradvist udvidet, så ca. 50.000 europæiske virksomheder inden for få år skal rapportere om deres aftryk på klimaet og det omkringliggende samfund. Også deres samarbejdspartnere vil blive berørt indirekte af de nye krav. 

Endnu en bogstavsforkortelse
I forrige uge føjede EU endnu en forkortelse på fire bogstaver til den liste, som europæiske virksomheder allerede nu kan øve sig på. Efter længere tids forhandling vedtog Europa-Kommissionen nemlig ESRS (European Sustainability Reporting Standards). Det er de standarder inden for alt fra CO2 og biodiversitet til ligestilling og ledelsesforhold, som virksomhederne fra årsskiftet skal bruge i deres CSRD-rapportering.

Arbejdet med standarderne har været længe undervejs. Og som flere eksperter, investorer og investorsammenslutninger allerede har påpeget, er standarderne blevet udvandet i processen. Først og fremmest ved at de fleste datapunkter i ESRS ikke længere er obligatoriske. I stedet har EU valgt en model, hvor det er op til virksomhederne selv at vurdere, hvilke parametre der er væsentlige for deres forretning. Og så er det kun de parametre, de skal rapportere om. 

Efterlader plads til fortolkning
EU efterlader os med andre ord med et fortolkningsrum, hvor den enkelte virksomhed skal vurdere, hvilke data man skal fremlægge og hvor mange ressourcer, det er nødvendigt at afsætte til formålet. Hvis ESRS skal være mere end en skrivebordsøvelse, er det derfor nødvendigt, at vi bliver enige om at sætte barren rigtigt. Og set fra vores stol i P+, Pensionskassen for Akademikere, betyder det, at vi skal sætte barren højt.

Lad os derfor komme med et par konkrete opfordringer til både virksomheder og de konsulenter og revisorer, der får en central rolle i forhold til at rådgive om standarderne og validere data.

De nye standarder tager udgangspunkt i en såkaldt dobbelt væsentlighedsanalyse. Hvis den udføres grundigt, kan den efterfølgende rapportering være med til at synliggøre både risici, muligheder og fremskridt, hvilket det som investor ofte er svært at få indsigt i i dag.

Når virksomheder foretager deres væsentlighedsanalyse, har vi som investor en klar forventning om, at analysen omfatter hele værdikæden inklusiv leverandører, kunder og samarbejdspartnere. Det er desuden vigtigt at fokusere på netop det, der er væsentligt og har en faktisk eller potentiel negativ indvirkning på samfundet og/eller virksomheden, også selvom det er aktiviteter der foregår hos indirekte samarbejdspartnere, hvor virksomheden ikke har en kontraktuel aftale.

Vi skal også selv blive bedre
Som investor skal vi selvfølgelig kunne tage vores egen medicin. Derfor fremlægger vi allerede en lang række af vores egne bæredygtighedsdata.

På vores hjemmeside kan man bl.a. finde positionspapirer, rapporter om vores arbejde med ansvarlige investeringer og et dilemmaspil, hvor vi fremlægger vores prioriteringer med afsæt i de dilemmaer, vi selv står over for. Ligesom man kan dykke ned i vores egne data og redegørelser for, om vores investeringer har negativ indvirkning på mennesker og miljø. Det er et område, hvor vi løbende videreudvikler, fordi vi også selv kan blive endnu mere transparente og lægge endnu mere handling bag ordene. 

Der skal handling til her og nu, og hvis vi alle bruger CSRD og standarderne til faktisk at blive bedre oplyst om vores risici og – ikke mindst – handler på disse risici, kan vi løse nogle af udfordringerne. Lad os derfor i fællesskab sørge for, at vi fra start får sat barren tilstrækkeligt højt. Arbejdet starter med vores væsentlighedsanalyser.