IconForsikringer 

Udbetalingssikring

Sikrer dine efterladte, hvis du dør, efter du er gået på pension

OBS. Vær opmærksom på, at informationen på denne side kun gælder medlemmer med P+ Livscyklus. Hvis du er i tvivl om, hvilken pensionsordning du har, kan du finde svar på Min pension

Du kan sikre dine nærmeste en månedlig udbetaling, hvis du dør, efter du er gået på pension
Du kan sikre, at dine efterladte får udbetalt en del af din månedlige, livsvarige pension, hvis du dør, inden du fylder 90 år.

Det gør du ved at tilvælge en udbetalingssikring til din pension:

  • Udbetalingssikringen kan være på 50 eller 100 % af din månedlige, livsvarige pension.
  • Udbetalingssikringen gælder, fra du går på pension eller fylder 68 år, og den stopper på det tidspunkt, hvor du fylder/ville være fyldt 90 år.

Du skal tilvælge udbetalingssikringen, inden du begynder at få udbetalt pension fra os, og senest inden du fylder 68 år. Du kan efterfølgende fravælge eller nedsætte den. Men du kan ikke sætte den op, når den først er trådt i kraft.   

Du betaler for udbetalingssikringen – dog først når den gælder. Din egen pension bliver derfor mindre, hvis du vælger den til.

Kontakt os, hvis du ønsker at ændre, tilføje eller fravælge udbetalingssikring.

Udbetalingen sker automatisk til dine nærmeste pårørende. Log på Min Pension hvis du vil vide hvem dine nærmeste pårørende er, eller hvis du vil ændre hvem der får udbetalingen. Har du en ægtefælle eller samlever, vil de ALTID modtage udbetalingen fra Udbetalingssikringen først.