IconNyheder / pressemeddelelser 

Kom på forkant med stress

Føler du dig presset? Så brug en time på at blive klogere på faresignalerne på stress og få konkrete teknikker til at forebygge og håndtere stress.

6. oktober 2020, kl. 07:33

I videoforedraget ”På forkant med stress” får du viden om, hvad stress er, og hvordan psykologiske teknikker kan bruges til at håndtere og forebygge stressbelastninger.

Du kan også downloade arbejdsark, som du kan bruge til at integrere nogle af de råd, teknikker og øvelser, som præsenteres i foredraget.

Se foredraget her

Download arbejdsark til foredraget her

Hvad er Trivselslinjen og Sundhedskompasset?
Som betalende medlem kan du hos Trivselslinjen få støtte af erfarne sygeplejersker og stresscoaches til at håndtere situationer, hvor du oplever psykisk pres eller begyndende stress - inden det går ud over dit arbejds- og privatliv.

Hvis du bliver ramt af sygdom, kan du via Sundhedskompasset få hjælp til at navigere i de offentlige sundhedstilbud og få støtte til at bruge de rettigheder og muligheder, du har med dit gule sundhedskort.

Læs mere om Trivselslinjen og Sundhedskompasset her