Icon
IconP+ Strategi 2021 

P+ Bæredygtig

P+ lancerer som den første arbejdsmarkedspensionskasse det ekstra bæredygtige investeringsprodukt, P+ Bæredygtig. Medlemmer af P+ bliver kontaktet via e-Boks fra sommeren 2022, når de har mulighed for at vælge det nye produkt.

Din pension i P+ har allerede et højt bæredygtighedsniveau. Vi har en anerkendt politik for ansvarlige investeringer, og vi gennemgår alle investeringer for at sikre, at din pension bliver investeret ansvarligt ift. klima, miljø, ledelsesmæssige og sociale forhold.

P+ Bæredygtig er et ekstra bæredygtigt investeringsprodukt, som du kan vælge, hvis du ønsker, at dine pensionsmidler skal investeres med et endnu højere bæredygtighedsniveau, end det du allerede har i dag.

Vi er den første arbejdsmarkedspensionskasse, som tilbyder et dedikeret bæredygtighedsprodukt.

En del af P+ Livscyklus
P+ Bæredygtig er en del af P+ Livscyklus, dvs. et markedsrenteprodukt, hvor P+ sørger for, at din samlede risiko bliver tilpasset alt efter, hvor langt der er til din pensionsalder. Som udgangspunkt placerer P+ din opsparing i investeringer, som kan sikre dig et højt langsigtet afkast, og i takt med at du nærmer dig pensionsalderen, skruer P+ ned for din risiko.
 
Lancering af P+ Bæredygtig i marts
Vi er i fuld gang med at udvikle investeringsproduktet, så vi kan tilbyde det bedst mulige produkt til vores medlemmer. I forbindelse med lanceringen af P+ Bæredygtig til marts, vil vi fortælle mere om produktets konkrete sammensætning.

Du får besked i e-Boks, når du kan vælge P+ Bæredygtig
P+ Bæredygtig bliver lanceret i slutningen af marts 2022. Herefter får alle nye medlemmer mulighed for at vælge den. Vi forventer, at de første eksisterende medlemmer bliver kontaktet med mulighed for at vælge P+ Bæredygtig fra sommeren 2022. Du får besked i e-Boks, når du har mulighed for at vælge om.