IconIndbetalinger 

Ekstra indbetalinger


Bliv klogere på ekstra indbetalinger på 2 minutter

Hvert år har du har mulighed for at forøge din pensionsopsparing ved at foretage ekstra indbetalinger på din pensionsordning. Det kalder vi for indskud.

Et indskud kan være en god idé, hvis du gerne vil forøge din pensionsopsparing, eller hvis du måske gerne vil have et ekstra skattefradrag.

Du kan vælge at foretage ekstra indbetalinger på din ratepension, din alderspension eller din aldersforsikring. Det er dog kun de to første, der giver et ekstra skattefradrag.

Sådan indbetaler du ekstra
Hvis du vil indbetale ekstra på din pensionsordning, kan du gøre det via medlemsportalen Min pension. Her kan du også læse, præcis hvor meget du kan indbetale i år, da beløbene justeres lidt år for år.
 
Husk at det eventuelle skattefradrag for dine ekstra indbetalinger kun gælder for det indeværende år. Det kan derfor være en god idé at indbetale ekstra i god tid inden nytåret.

Du kan selv spare ekstra op til pensionen. Din ekstra indbetaling bliver indsat på din eksisterende pensionsordning og dermed omfattet af samme regler. Det kan for eksempel være udbetalingsalder, begunstiget til udbetaling ved din død, regler ved overførsel osv.

Du kan selv klare indbetalingen via Min pension: Log på og indbetal ekstra
Her kan du også læse, præcis hvor meget du kan indbetale i år, da beløbene justeres lidt år for år.

Du kan også få din arbejdsgiver til at overføre et ekstra beløb sammen med lønkørslen – læs mere i næste menupunkt.

Din arbejdsgiver kan indbetale ekstra sammen med den obligatoriske, månedlige indbetaling til din pension. Husk at give din arbejdsgiver besked i god tid inden lønkørslen.

Fradrag for indbetaling gennem arbejdsgiver

  • Livsvarig alderspension: Du får fuldt fradrag for indbetaling inden for lønnen.

  • Ratepension: Du kan få fradrag for indbetaling op til 68.586 kr. i 2024 – beløbet er inkl. 8 pct. arbejdsmarkedsbidrag.

  • Aldersforsikring: Du kan ikke indbetale til aldersforsikring via din arbejdsgiver, da man ikke har ret til fradrag for indbetaling til aldersforsikring.

Er du bagudlønnet, skal din arbejdsgiver indbetale sammen med lønkørslen for december, hvis du skal have fradrag i år.

 
Hvilken opsparing ønsker du?
Du skal give os besked om, hvilken pension pengene skal sættes ind på. Hvis vi ikke hører fra dig, går pengene ind på din livsvarige alderspension.

Du kan altid indbetale ud fra samme regler som for privat indbetaling. Men du kan som selvstændig (enkeltmandvirksomhed) indbetale op til 30 pct. af dit overskud i virksomheden til livsvarig alderspension – ud over indbetaling til ratepension og aldersforsikring.

Vi anbefaler, at du kontakter din revisor for rådgivning om indbetalingsmuligheder og fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger for selvstændige.

P+ er som pensionskasse omfattet af hvidvaskloven. Hvidvaskloven stiller krav om, at vi kender vores medlemmer og deres transaktioner. Afhængig af størrelsen på din indbetaling vil vi spørge ind til pengenes oprindelse samt dokumentation herfor. Vi kontakter dig, hvis det er aktuelt for dig. Du kan læse mere her

Hvis vi får indbetalingen inden 20. december, kan du se indbetalingen inden nytår.

Hvis vi får indbetalingen efter den 20. december, kan du se indbetalingen i januar 2024.

Du kan se administrationsomkostningerne for en ekstra indbetaling til pensionsordning i P+ her