Medlemssystemet opgraderes

I løbet af 2020 implementerer og harmoniserer P+ en række elementer i medlemmernes pensionsordninger.

Vi har opgraderet medlemssystemet, så også vores IT-kernesystem er fremtidssikret. I den forbindelse implementerer og harmoniserer vi løbende en række elementer i medlemmernes pensionsordninger.

Du kan læse mere om de enkelte elementer nedenfor.

P+ Regulativ 2006, tidligere DIP Regulativ 3 og P+ Regulativ 2011, tidligere DIP Regulativ 4 er sammenlagt. Det betyder, at vilkårene i P+ Regulativ 2011, tidligere DIP Regulativ 4 dækker samtlige medlemmer, så alle får samme vilkår og produktfleksibilitet.

Harmoniseringen indebærer:

  • At udløbsalderen for børnepension, som hidtil har været 21 år på P+ Regulativ 2006, tidligere DIP Regulativ 3 og 18 år på P+ Regulativ 2011, tidligere DIP Regulativ 4 fastsættes til 21 år for alle på det nye fælles regulativ.

  • At medlemmer kan vælge en invalide-, ægtefælle-/samlever og børnedækning som enten en procent af alderspensionen eller som en procent af lønnen. Denne mulighed har medlemmerne omfattet af P+ Regulativ 2011, tidligere DIP Regulativ 4 hidtil haft på invalidepension.

  • Ved sammenlægningen vil medlemmerne omfattet af P+ Regulativ 2006, tidligere DIP Regulativ 3 opretholde deres eksisterende rettigheder til alderssum ved sammenlægning med P+ Regulativ 2011, tidligere DIP Regulativ 4. Du kan læse mere om alderssum og de særlige regler for P+, tidligere DIP her.

Når opgraderingen af medlemssystemet er gennemført, vil der blive  reserveret 2 pct. af indbetalinger, indskud og overførte opsparinger til MedlemsMidler for alle pensionsordninger i det sammenlagte P+ Regulativ 2011, tidligere DIP Regulativ 4 fra 2020. Der vil ikke blive indbetalt til MedlemsMidler på opsparingsprodukterne Ratepension, Aldersforsikring og Kapitalpension.

Du vil kunne se dine MedlemsMidler på din pensionsoversigt.

MedlemsMidler er individuelle særlige bonushensættelser og en del af basiskapitalen for P+ sammen med egenkapitalen. Det betyder, at MedlemsMidler på lige fod med P+’s egenkapital skal dække, hvis der opstår negative resultater.

Forrentning af MedlemsMidler

MedlemsMidler bliver forrentet med afkastet af investeringerne i investeringsprofil P+ Balance. Du kan læse mere om investeringspuljer, investeringsafkast og aktivklasser her.

Når MedlemsMidler er en del af basiskapitalen i P+ sammen med egenkapitalen, betyder det, at de på lige fod med egenkapitalen skal dække, hvis der opstår negative resultater. MedlemsMidler modtager ligesom egenkapitalen en fair forrentning som betaling for denne risiko ud over afkastet af investeringerne.

Udbetaling af MedlemsMidler

Ved udbetaling af livsvarig alderspension udbetales et ugaranteret tillæg fra MedlemsMidler til den livsvarige alderspension, så længe den udbetales.

Da MedlemsMidler indgår i basiskapitalen, kan de variere og helt bortfalde. Størrelsen og principperne for MedlemsMidler besluttes af bestyrelsen. Du kan læse mere i dokumentet Politik for bonus og særlige bonushensættelser, som findes her.

Ved JØP’s pensionsvalg i 2011 og 2012 blev en del af omvalgsbonussen tildelt som Individuelle Særlige Bonushensættelser. Herefter blev der reserveret en procentdel af alle indbetalinger til Individuelle Særlige Bonushensættelser. Fra den 1. september 2018 ændrede Individuelle Særlige Bonushensættelser navn til
MedlemsMidler (15 år).

Medlemmer i kontributionsrentegrupper H, der omfatter medlemmer, som omtegnede ved pensionsvalget i 2011 og 2012, vil i løbet af 2020 få overført en andel af deres MedlemsMidler (15 år) til en nyoprettet Ophørende Pension. Du kan læse mere om kontributionsrentegrupper H her. Du kan også finde din kontributionsgruppe på din pensionsoversigt, som ligger på Min pension.

Den Ophørende Pension udbetales sammen med MedlemsMidler (15 år) over 15 år. Ved dødsfald eller død inden hele beløbet er udbetalt, bliver restbeløbet udbetalt som et engangsbeløb. Den Ophørende Pension bliver forrentet med kontributionsrentegrupper H’s depotrente.

Overførslen af en andel af MedlemsMidler (15 år) til den nyoprettede Ophørende Pension sker for både pensionerede og ikke-pensionerede medlemmer. Dette sker i forlængelse af fusionen mellem JØP og DIP for at sikre, at medlemmerne af de to pensionskasser bidrager i samme forhold til basiskapitalen i P+.

Den Ophørende Pension vil fremgå af din pensionsoversigt.

Ved overførsel af pensionsordningen til et andet selskab og ved kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelsen indgår den Ophørende Pension i det beløb, vi overfører.

Omkostningerne til administration er harmoniseret, så gebyrer forbundet med administration af pensionsordninger er ens for alle medlemmer.

 

Læs mere om administrationsomkostninger

 

Se dine omkostninger på Min pension

Har du spørgsmål til elementer i din pensionsordning, er du altid velkommen til at kontakte os.