IconSådan investerer vi dine penge 

Risikostyring

P+’s primære opgave er at sikre, at pensionsforpligtelserne over for medlemmerne kan opfyldes på både kort og langt sigt.

P+’s primære opgave er at sikre, at pensionsforpligtelserne over for medlemmerne kan opfyldes på både kort og langt sigt.

Bestyrelsen fastlægger rammer for P+’s risikostyring, mens den daglige ledelse overvåger risici og sikrer, at rammerne overholdes. Markedsværdien af pensionsforpligtelserne og aktiverne opgøres løbende.

P+ opgør ligeledes løbende kravet til basiskapitalen (det individuelle solvenskrav) ud fra de retningslinjer, som er udstukket af Finanstilsynet. Det individuelle solvenskrav er i korte træk en opgørelse over hvor meget kapital, der skal være til rådighed i forhold til de risici, pensionskassen har påtaget sig.

P+ er påvirket af en række forskellige risici, som påvirker det individuelle solvenskrav. I forbindelse med opgørelsen af det individuelle solvensbehov har bestyrelsen gennemgået de forskellige risici og deres mulige påvirkning af P+'s soliditet.

Markedsrisici består overordnet af aktierisiko, renterisiko, kreditrisiko, inflationsrisiko, koncentrationsrisiko, valutarisiko og likviditetsrisiko. P+ søger at mindske den samlede investeringsrisiko ved at sprede investeringerne.


Aktierisiko er risikoen for at tabe penge, hvis P+'s aktier falder. Dette er P+’s største risiko i den forstand, at det er aktier, der er de mest risikofyldte aktiver. P+’s samlede aktieportefølje er veldiversificeret, men hvis aktiemarkedet falder generelt, kan det ikke forhindres, at pensionskassen taber penge.

 

Renterisiko er risikoen for at tabe penge ved ændringer i renteniveauet. P+’s sikre obligationer i form af fx statsobligationer på aktivsiden falder normalt i værdi, når renterne stiger, og omvendt stiger de i værdi, når renterne falder. P+’s hensættelser til pensioner stiger også i værdi, når renten falder, og omvendt falder de, når renten stiger. Men fordi de ’skyldes’ væk, udgør de en modsatrettet effekt på renterisikoen fra aktivsiden.

 

Kreditrisiko er risikoen for at tabe penge, hvis markedet ikke er sikker på kreditors evne til at opfylde gældsforpligtelsen og derfor kræver en højere risikopræmie. Tidligere var denne risiko begrænset til Emerging Markets-obligationer og virksomhedsobligationer, men inden for de seneste par år er også en række vestlige landes statsobligationer blevet omfattet.

 

Inflationsrisiko er risikoen for at tabe penge på reale aktiver som fx indeksobligationer, ejendomme og skov i tilfælde af faldende inflation.

 

Koncentrationsrisiko er risikoen for at tabe penge ved at have placeret for stor en del af sine samlede aktiver i enkeltaktiver.

 

Valutarisiko er risikoen for at tabe penge, når valutakurserne svinger. P+ benytter valutaterminskontrakter på de største valutaer til at nedbringe pensionskassens valutaeksponeringer. Dette udføres blandt andet for at kunne efterleve Lov om finansiel virksomhed, der sætter grænser for, hvor store valutaeksponeringer P+ kan have.

 

Likviditetsrisiko er risikoen for at tabe penge ved, at P+ skal fremskaffe likviditet eller ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser. For at styre P+’s likviditetsrisiko tildeles alle investeringer en likviditetsscore, som udtrykker horisonten for at likvidere investeringen.

Modpartsrisiko er risikoen for tab, hvis én af P+’s modparter går konkurs. Herunder hører indestående på bankkonti samt ikke-realiserede gevinster på finansielle kontrakter som fx valutaterminskontrakter.

 

Til sikring af ikke-realiserede gevinster på finansielle kontrakter kræver P+ sikkerhedsstillelse fra sine modparter, og der flyttes værdipapirer til sikkerhedsstillelse frem og tilbage på daglig basis. Det betyder, at det potentielle tab fra en modpartskonkurs er begrænset i forhold til finansielle kontrakter.

 

De forsikringsmæssige risici vedrører udviklingen i dødelighed og invaliditet mv. En forlængelse af levetiden medfører en øget varighed på udbetalingerne af pensioner, og det er derfor den væsentligste forsikringsmæssige risiko.

 

De operationelle risici vedrører tab som følge af fx fejl i IT-systemer eller procedurer og bedrageri. P+ begrænser de operationelle risici med en klar funktionsadskillelse og med interne kontroller som løbende opdateres. Samarbejde med eksterne forvaltere og administratorer begrænser tilsvarende de operationelle risici.