IconNyheder / pressemeddelelser 

Vi står i en situation uden fortilfælde

P+ har talt med økonomiprofessor Nina Smith om de økonomiske konsekvenser af COVID-19 og fået hende til at kaste et ekspertblik i krystalkuglen.

18. maj 2020, kl. 09:33

Nina Smiths forskningsinteresse har de senere år haft fokus på kønsforhold og ligestilling på arbejdsmarkedet. Som professor i nationaløkonomi, tidligere økonomisk vismand og en af politikernes foretrukne eksperter til kommissionsarbejde har medierne de seneste måneder valgt at trække på hendes ekspertise som nationaløkonomisk ekspertvidne. For hvad bliver de økonomiske konsekvenser af Corona-krisen? Og hvor længe vil de vare ved?

For en økonom kan det dog være svært at give reelle svar på den slags spørgsmål, da den aktuelle krise er opstået som resultat af en pandemi, som vi endnu ikke har overblik over, og som vi ikke kender udløbsdatoen på. Det fortæller Nina Smith, da P+ taler med hende i starten af maj:

”I min optik står vi i en situation uden fortilfælde, og det gør det vanskeligt at sige noget konkret om konsekvenserne på sigt. Det mest ædruelige skøn er kommet fra Nationalbanken, der vurderer, at væksten i Danmark kan falde med mellem 3 og 10 pct. i år som følge af Corona-pandemien. Men alene det enorme spring siger jo alt om, hvor stor usikkerheden er. Krisens udvikling afhænger fuldstændigt af den sundhedsmæssige udvikling, der igen er bestemt af de enkelte landes sundhedsfaglige beslutninger, så der er rigtigt mange ubekendte faktorer.”

Danmark kan tåle krisen
I Danmark har vi dog et stærkt økonomisk udgangspunkt, og det kan blive afgørende for, hvordan vi klarer krisen på sigt.

”Danmarks økonomi er blandt de stærkeste i EU. Vi har en lav offentlig gæld, og det betyder, at vi godt kan tåle at gældsætte os i en periode. Op til Finanskrisen havde vi i en årrække ført en for ekspansiv finansiel politik, og sammen med et usundt boligmarked og en kriseramt international finansiel sektor fik det stor betydning for, hvordan krisen ramte os. I dag kan vi glæde os over, at de reguleringer, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, faktisk har været med til at gøre finanssektoren sundere. Bankerne er robuste nok til at undgå, at virksomhederne ender i en kreditklemme, som de gjorde i 2008, og det øger virksomhedernes overlevelseschancer betragteligt,” siger Nina Smith. Hun fortsætter:

”Det er også afgørende, at regeringen og Folketinget er kommet hurtigt fra start med en række massive finans- og pengepolitiske lempelser, som vil bidrage til at afbøde konsekvenserne af krisen. Selvom det er svært at spå om, præcis hvor stor en forskel hjælpepakkerne gør. Politisk fedter man normalt rundt med enkelte milliarder, og Finansministeriet har aldrig regnet på investeringer i den størrelsesorden, som vi ser nu.”

Vi er afhængige af omverdenen
Ifølge Nina Smith vil den nordiske model og Danmarks sunde økonomi vise sit værd i krisetider som denne, men vi kan ikke klare krisen alene. Og det kan godt vække bekymring.

”Danmark er en lille åben økonomi, som er meget afhængig af eksportmarkederne, og det gør os afhængige af, hvordan verdensøkonomien udvikler sig. Pandemien rammer hele verden samtidig, og det går i øjeblikket hårdt ud over både efterspørgsel og udbud. Min store bekymring er derfor, om vi kan sikre vores eksportvirksomheder og alle de mindre virksomheder, som udgør vækstlaget. Deres overlevelse er afgørende for Danmarks økonomi, samtidig med at virksomhederne er helt afhængige af omverdenen,” siger Nina Smith. Hun fortsætter:

”Hvilke konsekvenser får det fx for os, hvis USA presser genåbningen af samfundet igennem for tidligt, så de igen skal lukke ned? Og hvilken betydning får udviklingen i Sydeuropa? Ømu’en binder os sammen på tværs af Europa, men vores økonomier er vidt forskellige, og krisen rammer derfor heller ikke ens. I lande som Italien, Spanien og Grækenland har man ikke været villige til at lave de reformer, der sikrer robuste velfærdsstater. Som konsekvens har man nu ikke råd til at føre den ekspansive finanspolitik, der er brug for, og det kan sagtens udløse en række nye kriser i Sydeuropa.”

Recession, men ingen langsigtet effekt
Men selvom den nuværende krise uvægerligt vil resultere i en recession, som det kan være svært at estimere varigheden af, har Nina Smith tiltro til, at tingene vender i løbet af et par år:

”Når vi taler 2022 er jeg optimist, for til den tid antager jeg, at der er kommet en vaccine, der gør det muligt at få definitivt styr på pandemien. Frem til da må vi finde ro i, at vi har en stærk økonomi, og at den politiske reaktion på krisen har været massiv."

Også når det gælder vores pensioner, er der ifølge Nina Smith grund til optimisme:

”Kursfaldene gør aktuelt vores pensioner mindre, men markedet kommer ovenpå igen, og kurserne vil rette sig i de kommende år. Så jeg forventer ikke, at den nuværende krise får en stor langsigtet effekt for vores pensioner.” Hun tilføjer:

”Som djøf’er er jeg også ret privilegeret, hvad angår pension, og jeg bruger derfor ikke en masse tid på at bekymre mig om aktiemarkedet. Men jeg forventer selvfølgelig, at min pensionskasse gør det absolut bedste for at forvalte min pension professionelt, og det har jeg fuldstændig tillid til, at P+ gør.”

Nina Smith er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere vismand. Hun varetager desuden bestyrelsesposter i Forenet Kredit, Nykredit og Fonden Visit Aarhus. Nina Smith er medlem af P+.